lørdag den 21. april 2012

Langt om længe; dejlig solskin og et nyt indlæg


Det er lørdag, solen skinner og jeg er glad :)
Efter badet fik jeg bikset en honningmad og noget blåbærsaft sammen + noget ekstra rugbrød, bare fordi det smager godt (elsk på nybagt rugbrød fra bageren) - tid til frokost.

I de her dage har solen skinnet skønt her, og jeg er alle dagene stået af en station før på vej hjem fra skole, bare for at kunne gå og nyde vejret og musikken i hovedtelefonerne.
Lad det blive ved, og lad temperaturerne stige, så man helt kan droppe jakken, ja tak ♥

Men nu vil jeg så gå ud og spise min frokost og derefter smutte over til en veninde.
Vi skal nemlig i biografen og se Titanic 3D (DiCaprio som ung, mums!), så det skal nok blive hyggeligt.

I må ha' en fortsat god weekend :)

søndag den 1. april 2012

Turen går til... Berlin





Så blev det påskeferie, og efter en times søvn (pga. fest igår, lørdag) gik turen så med fly til Berlin.
Vi landede ca. 9, placerede vores kufferter på hotellet, og hoppede på en sightseeing-bus, for at få et slags overblik over byen.
Vi kom forbi et marked, og der fandt jeg det lille søde lomme-/halskædeur, som jeg simpelthen bare måtte eje. Kind of kærlighed ved første blik.
Men nu glæder jeg mig bare til at sove, så det kan blive næste dag, så jeg kan komme ud og opleve endnu mere af Berlin :)

Fortsat god påskeferie til jer alle!