søndag den 6. maj 2012

Afslapning og sjov på en søndag


Glee - I have nothing
Så blev det søndag, og jeg sidder nu - efter en opfriskende brusetur - og hygger mig med pxlr.com og hører Glee - I have nothing på repeat, fordi det er en dejlig sang og Chris Colfer er en engel.
Btw, så har jeg ansigtsmaske på. Bare rolig.

Men nu vil jeg så få noget frokost, og så går turen hen til farmor og farfar :) det er en slags tradition, som vi gør hver søndag. Drikker kaffe og spiller kort, det er dejlig hyggeligt.

Fortsat god søndag!

fredag den 4. maj 2012

Hvad man dog ikke kan logge på til



Ja, hvad man dog ikke kan logge på facebook til :o

Jeg loggede på til, at den kære Sofie havde valgt at lave et helt album med mærkelige billeder af mig.
Min reaktion var løftede øjenbryn, hva' fanden og wtf.
Mærkelig hændelse.

Men jeg er nu ret stolt over, at hun har dedikeret et helt album til mig, også selvom billederne er ret... (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde dem xD)

Du er skør og genial Sofie
- også kærlighed til dig ♥


lørdag den 21. april 2012

Langt om længe; dejlig solskin og et nyt indlæg


Det er lørdag, solen skinner og jeg er glad :)
Efter badet fik jeg bikset en honningmad og noget blåbærsaft sammen + noget ekstra rugbrød, bare fordi det smager godt (elsk på nybagt rugbrød fra bageren) - tid til frokost.

I de her dage har solen skinnet skønt her, og jeg er alle dagene stået af en station før på vej hjem fra skole, bare for at kunne gå og nyde vejret og musikken i hovedtelefonerne.
Lad det blive ved, og lad temperaturerne stige, så man helt kan droppe jakken, ja tak ♥

Men nu vil jeg så gå ud og spise min frokost og derefter smutte over til en veninde.
Vi skal nemlig i biografen og se Titanic 3D (DiCaprio som ung, mums!), så det skal nok blive hyggeligt.

I må ha' en fortsat god weekend :)

søndag den 1. april 2012

Turen går til... Berlin





Så blev det påskeferie, og efter en times søvn (pga. fest igår, lørdag) gik turen så med fly til Berlin.
Vi landede ca. 9, placerede vores kufferter på hotellet, og hoppede på en sightseeing-bus, for at få et slags overblik over byen.
Vi kom forbi et marked, og der fandt jeg det lille søde lomme-/halskædeur, som jeg simpelthen bare måtte eje. Kind of kærlighed ved første blik.
Men nu glæder jeg mig bare til at sove, så det kan blive næste dag, så jeg kan komme ud og opleve endnu mere af Berlin :)

Fortsat god påskeferie til jer alle!

tirsdag den 27. marts 2012

Shoppetur og Hunger Games - til halv pris.


Idag stod den efter skole på biograftur med klassen - det havde vores engelsklærer lovet os!
Og da det var en del af undervisningen, skulle vi kun betale halv pris (aka. 40 kr.). Skolen betalte den anden halvdel (yes!!!)
- og det blev til the Hunger Games :) en god film, som jeg varmt kan anbefale.

Men da vi fik fri kl. 11:35, og først skulle se filmen kl. 16:00, ja hvad skulle man så lave i den tid?
Jeg tog direkte på Fisketorvet (vi skulle se filmen i CinemaxX) med Sophie. Så fik man lige købt en kjole til den 18-års man skal til på lørdag + en lækker trøje fra Monki (den på billedet) og Glee - the Concert Movie, dejligt!

Men nu vil jeg smutte i seng, så man kan være nogen lunde frisk til dagen imorgen.
God nat :)

torsdag den 22. marts 2012

Sol, sol, forår (men ingen jedward foreløbig)

Det er et skønt vejr idag! Solen skinner og det var helt unødvendigt at lukke jakken, sommetider kunne jeg endda smide den helt. Og så skulle man endda møde 12:15, fordi (lorte)dansk var aflyst :)




Det lidt triste ved denne dag må nok være, at Jedward ikke kommer til Danmark lige foreløbig /:
Men så er det godt, at man har tålmodighed i orden - og så er det bare om at håbe på, at der ikke går for lang tid. For de skal skam nok komme til Danmark en eller anden dag, forhåbentlig i år!

onsdag den 14. marts 2012

Brunch, sol og næsten sommer


Da vi ikke skulle i skole idag, stod den derimod på brunch med pigerne fra klassen :-)
Det var vildt hyggeligt med godt selskab og dejlig mad! (røræg, pandekager, hjemmebagte bollet etc.) og med det skønne, næsten sommerlige vejr, kunne det da næsten ikke blive meget bedre.
Jeg er kommet helt i sommerhumør efter idag, og kan næsten ikke vente til det bliver varmere.
     Solen skinnede, og efter brunchen valgte vi at tage en tur i Kongens Have bare for at nyde solen endnu mere. Lækkert! - så må man bare krydse fingre for, at solen er kommet for at blive, og at der snart kommer et hyggeligt arrangement med klassen igen :)

Men nu vil jeg så se et afsnit af Glee, og forhåbentlig græde til det, bare fordi jeg har lyst ♥

søndag den 11. marts 2012

JEDWARD ♥


Yes, det er sandt!
Igår loggede jeg på facebook og opdagede, at et par danske Jedheads havde opdateret deres status;
'Jedward kommer til Danmark i marts'. Wuhuuu!
Derefter smuttede jeg på twitter og tjekkede - og ganske rigtigt, de kommer til Danmark. Og de kommer til Danmark meget snart. Aaaah.

Så gælder det bare om at krydse fingre for, at de lander i København, for så er det afsted til lufthavnen sammen med de andre danske Jedheads :-)
Og fuck det, hvis de kommer kl. lort om morgenen, fuck skolen. - jeg skal se dem!

John og Edward Grimes.
Tvillinger, Irland.

tirsdag den 6. marts 2012

Det er altid dejligt først at skulle møde 12:15



Innovation var aflyst, så jeg kunne sove endnu længere og vågne op dejlig udhvilet.
Der var god tid, så jeg kunne bare tulle rundt ude i køkkenet og lave min egen morgenmad og høre morgenradio - og selvfølgelig var der nu også tid til at hilse på min undulat Leo.
Skønt ♥

onsdag den 29. februar 2012

29. februar

Solen har skinnet dejligt og fået temperaturen så højt op, at man nærmest kunne gå uden jakke.
Og så var der gratis kaffe fra 12-14 i 7-Eleven pga. at det åbenbart er Fairtrade-ugen.
- godt nok er man ikke den store kaffedrikker, men hva' der er gratis er godt og skal tages imod.

Med dejlige veninder, en tur i Fitness world + en skøn gåtur hjem med Glee i ørerne, så kan det da næsten kan ha' været en god dag :-)

d. 29. februar oplever du kun én gang hvert fjerde år
- husk nu at nyde den!

søndag den 26. februar 2012

Så sluttede en fantastisk uge, mums ♥

Glad You Came - Glee

Mandag: Mandag var jeg ude og bowle sammen med min gode veninde, hendes forældre og mine forældre. Det gik ikke særlig godt, da kuglen havde det med at ryge ud i randen, hvilket resulterede i, at jeg jo ikke væltede nogen kegler. Men så fik man lidt hjælp af sin far, og så gik det hele da okay. 
Glæder mig allerede til jeg skal ud og bowle igen :)

Tirsdag:
Selvom man nu ikke lige helt har vinterferie på samme tid som sine veninder mere, pga. man har forladt folkeskolen, kan man jo sagtens sove sammen alligevel. Så jeg og en anden veninde, der skulle i skole, smuttede over til en trejde veninde, som havde ferie :-)
Vi lavede selv pizza og popcorn, så film, hørte musik, hyggede os. 

Onsdag: Efter mindre end tre timers søvn var det op og i skole, wuhu. Heldigvis var dagen ikke så krævene. Derefter var det hjem og se det nyeste afsnit af Glee 'On My Way', som da virkelig fik tårerne frem, og så et smut i Fitness World. Skønt.

Torsdag: Torsdag tog jeg et smut på Strøget og forbi Det Kongelige Teater med Sofie og Sophie
Og gæt hvem vi så, da vi sad ude foran teatret... Thure Lindhart, omg! - ja, jeg er glad :-) . Men vi se ham kun, vildere var det ikke. Hvis jeg nogen sinde ser ham igen, må jeg smide min beskedenhed/skyhed af helvedes til og be om den autograf.

Fredag: 
Fastelavnsfest på KG er en fed måde at afslutte skoleugen på. - og endelig fik Sofie og jeg Sophie med til en gymnasiefest, yay. Vi mødtes før og fulgtes derover, havde det sjovt og hyggede os, også selv jeg syntes at musikken inde i dansesalen var lort. 
Vores udklædninger:
Mulvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved - Lille sorte Sambo - en nørd af en slags
Og som prikken over i'et smuttede vi ud på svævebanen efter festen, juhu.

Lørdag: Var jeg til et længe-ventet Jedward fanmøde. Vi var 10 denne gang - rekord. ♥ det er ikke noget specielt, vi er bare sammen og hygger, er på McDonalds og sådan :) og snakker om Jedward, selvfølgelig. Sidst var i oktober, så det var fedt at se nogle danske fans igen.
Senere var vi så 5 piger fra min gamle folkeskoleklasse samlet hjemme hos en af os. - det var også en hyggelig aften!

Btw, så fik jeg købt en taske, som jeg faldt for, da jeg var i Monki i torsdag:
- jeg elsker den allerede.

Dagen idag, søndag, er så brugt på at slappe af og stene foran skærmen. 
- ikke særlig interessant.

Og det var så min uge :-) 
Jeg synes, at det har været skønt at have haft noget at lave hver dag, så jeg ikke bare er endt foran computeren, så tak for det.

søndag den 19. februar 2012

Søndag, trololo.

Lige nu sidder jeg og lytter på musikken fra Glee (som altid) - bare fordi jeg elsker alt ved det show.
Men det er nu ikke bare sjov sjov sjov, for jeg er igang med en kedelig matematik-aflevering til imorgen. Jeg drømte faktisk i nat, at jeg allerede havde lavet den - skønt. Men så vågner man op og må indse, at det ikke lige var tilfældet.
     Så nu sidder jeg her med 3D-briller i panden og drikker kold kaffe, bare for at føle mig lidt klogere.
- men jeg må nu indrømme, at det faktisk er ret hyggeligt alligevel. Jeg skal bare lære at gå igang med mine ting i god tid.

Fortsat god søndag!

torsdag den 16. februar 2012

En tur på isen og syngen i regnen

Efter en hyggeligt Valentines dag med Glee, kage og en god veninde vågnede man op og blev tilbudt at køre en tur med ud på søerne i København. Ja, ud at gå på søerne. Pga. af det kolde vejr var vandet nemlig frosset helt til, og det er nu lovligt at smutte ud på dem :)



Om aftenen blev jeg inviteret en tur i teatret - også med min veninde og hendes far.
Vi så Singing In the Rain, og jeg nød forestillingen :) det var både sjovt og hyggeligt. Jeg burde se flere musicals.

Så det har været en dejlig vinterferie indtil videre :) juhu!
- og fortsat god uge, vi ses derude.

mandag den 13. februar 2012

Vinterferie, wuhu! ♥

Så er jeg tilbage efter en (måske alt for lang) pause.
- jeg har simpelthen bare ikke følt lyst til at blogge, men efter min gode veninde Sofie tiggede mig om at gå igang igen, så tænkte jeg, at det måske var tid til at tage mig lidt sammen igen og så gik jeg da også igang!

Men nok om det :)
I denne her uge har jeg vinterferie, og jeg startede den med at bikse en bananomelet sammen.
Det ligner måske ikke verdens mest indbydende stykke foder, men jeg kan da informere om, at det smager vildt godt :)

2 moste bananer
2 æg
lidt vanille
Og så på panden med det!
- nam nam.

Dertil har jeg så drukket mælk. Med et sugerør - bare fordi jeg har lyst :)


Men fortsat god vinterferie til jer alle! - og til jer, der ikke har vinterferie, så fortsat god uge :)
- vi ses forhåbentlig snart igen.